Nationaløkonomisk tidsskrift,
Nationaløkonomisk Forening

Abstract: Siden den første PISA rapport udkom i december 2001 har PISA undersøgelserne sat deres meget stærke præg på folkeskoledebatten. PISA rapporternes oprindelige intension var at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringer i et globaliseret samfund. Siden 2001 er der udkommet mindst 8 PISA rapporter, og disse PISA rapporter har fået stor opmærksomhed ikke mindst i pressen. Men PISA rapporterne sætter også deres spor i lovgivningen og rapporterne bruges i dag også til at evaluere mange centrale størrelser i folkeskolen. I den sidste nationale PISA rapport fremkom det meget overraskende resultat, at matematik-niveauet var faldet signifikant i forhold til de tre tidligere undersøgelser, dette på trods af at man med den seneste store ændring af folkeskoleloven har ønsket at styrke faget matematik. I denne artikel sættes spørgsmålstegn ved, om dette signifikante fald er udtryk for at eleverne er blevet dårligere til at løse matematik opgaver, eller om det skyldes en ændring i PISA undersøgelsernes stikprøvedesign.

Keywords: PISA undersøgelser; matematik kundskaber; evaluering

JEL-codes: A10

Language: Danish

Full text files

2011.pdf  Full text

Download statistics

• Nationaløkonomisk Forening
• Home page for this series

Questions (including download problems) about the papers in this series should be directed to Lasse Wolsgård ()
Report other problems with accessing this service to Sune Karlsson ().

RePEc:hhs:jdaecn:0056This page generated on 2024-09-13 22:15:56.