Thorkil Casse ()
Additional contact information
Thorkil Casse: Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitets Center
Abstract: Under stor dansk og delvis udenlandsk opmærksomhed afholdt Institut for Miljøvurdering (IMV) i maj 2004 en konference under titlen Copenhagen Consensus (CC) med 8 inviterede økonomer/eksperter, hvis rolle var at prioritere mellem et større antal udfordringer for menneskeheden, specielt i de fattige lande. CC havde en ambition om at prioritere de centrale udfordringer for menneskeheden ud fra en rendyrket cost-benefit betragtning. Af en oprindelig liste på 32 udfordringer blev 10 udvalgt til nærmere undersøgelse. Et panel, som kommenterede på de oprindelige 32 udfordringer, udvalgte dem, som havde størst chance for højt samfundsmæssigt afkast, Lomborg (2004), s. 4. De 10 udfordringer blev genstand for en sektoranalyse, opdeling i indsatsområder og en beskrivelse af de eksisterende cost-benefit analyser for hver indsats. Efter fremlæggelse af sektorpapirerne fra specialister for de 10 udfordringer, havde CC ekspertpanelet, bestående af udenlandske økonomer, til formål at fortage en prioritering. Mere specifikt var spørgsmålet til dem: Hvis verden kunne blive enige om at spendere 50 mia. $ de næste 5 år på at forbedre den, hvilke projekter ville så give de største afkast (benefits)? Udfordringerne dækkede mulige indsatser på klimaændringer, sygdomme, underernæring og sult, sanitet og vand, migration, subsidier, finansiel ustabilitet, korruption, konflikter og endelig uddannelse. I alt 17 indsatser blev prioriteret i fire grupper: virkelig gode projekter, gode projekter, rimelige projekter og dårlige projekter. Denne kommentar forholder sig til bogen, Global Crises, Global Solutions, som udkom i efteråret 2004 og er redigeret af Bjørn Lomborg.
Keywords: miljø
JEL-codes: A10
Language: Danish
Full text files
2005.pdf Full text
Questions (including download problems) about the papers in this series should be directed to Lasse Wolsgård ()
Report other problems with accessing this service to Sune Karlsson ().
RePEc:hhs:jdaecn:0175This page generated on 2024-09-13 22:15:56.